Spring til indhold

Danmark skal (igen) gøre en forskel i Østersø-samarbejdet

Af udenrigsminister Jeppe Kofod
Avisen Danmark, 26. august 2019 

En 675 meter lang menneskekæde gennem de tre baltiske lande varslede for præcis 30 år siden et historisk vendepunkt med Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps.

Det var ikke den første demonstration mod Sovjetunionens besættelse. Men det var den største og mest rørende med deltagelse af to millioner baltere, der stod hånd-i-hånd. Og den fik afgørende betydning for, at Estland, Letland og Litauen igen blev uafhængige lande.

”The Baltic Way” kaldes demonstrationen, der fik stor international opmærksomhed - og blev en inspiration for friheds- og uafhængighedsbevægelser i andre dele af Østeuropa. Det var et stærkt visuelt symbol på solidaritet og sammenhold - også for mig personligt som ung bornholmer, der voksede op med jerntæppet i baghaven.

Verden var under forandring.

Skåret efter den nordiske model
Få år senere deltog jeg som gymnasieelev i Baltic Sea Camp med deltagelse fra Østersølandene, inklusiv de baltiske.

Formålet var at fremme demokrati og udvikling i regionen med tillidsskabende samarbejde og aktiviteter i form af studenterudveksling, øget samhandel, kultur-, miljø og videnskabeligt samarbejde.

Det var en periode, hvor vi knyttede mange nye bånd på tværs af regionen. Vi forsikrede vores baltiske venner og samarbejdspartnere om, at deres fremtid var sammen med os i Norden. Og de fortalte omvendt os, at vores samfundsmodel var deres inspiration i deres videre færd.

Danmark var blandt de allerførste til at anerkende de baltiske landes selvstændighed. Naturligt nok. Med fælles kyster mod Østersøen havde vi et særligt moralsk ansvar for at støtte en fredelig og demokratisk uafhængighedsbevægelse. Samtidig har Østersøens udvikling altid været af strategisk og sikkerhedspolitisk betydning for Danmark.

Samfundene knager og konflikter spidser til
Den samfundsmæssige udvikling er gået stærkt siden demonstrationerne for 30 år siden. Så stærkt, at det ikke er alle, der har kunnet følge med.

Landene er præget af stor ulighed mellem land og by, mellem rig og fattig. Spændingerne i regionen stiger. Ruslands ageren – både fysisk og via indirekte påvirkninger – skaber uro. Sammenhængskraften er udfordret og knager.

Det er der andre lande, der gerne vil udnytte til at konkurrere med den nordiske model og dermed forsøge at trække de baltiske samfund i en anden retning.

Det bedste svar på dette er et fortsat og fornyet engagement med vores baltiske venner. At vi klart og tydeligt insisterer på, at vi altid vil have et værdipolitisk fællesskab med de baltiske lande. Vores stærke og udvidede militære tilstedeværelse i de baltiske lande er et tydeligt signal om, at vi altid vil støtte deres uafhængighed.

Men det kan ikke stå alene. Vi skal forny vores brede og værdipolitiske engagement i regionen. Vi skal minde os selv og hinanden om de venskaber, der blev knyttet tværs over Østersøen efter Sovjetunionens fald. Og vi skal sikre, at nutidens unge får mulighed for at knytte de samme venskabsbånd på kryds og tværs.

Østersørådet er blevet overhalet
Østersørådet, oprettet i 1992 på dansk og tysk initiativ med 11 medlemsstater (Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Island (1995), Letland, Litauen, Norge, Polen, Rusland, Sverige samt EU) var i mange år et vigtigt forum og en stor succes, der bidrog til stabilitet, fred og økonomisk vækst i regionen.

I dag er Østersørådet blevet overhalet af andre, større og mere slagkraftige politiske samarbejder. Særligt de baltiske landes og Polens optagelse i EU har ændret organisationens rolle, mens dialogen med Rusland er begrænset.

Det har medført en risiko for, at Østersørådet sygner hen. Det må det ikke.

For der er netop brug for et forum, hvor alle landene omkring Østersøen er med. Det er nu, vi skal kunne mødes og drøfte de emner, som er vanskelige, og som vi er uenige om eller bekymrede for.

Det skal være fokus i det kommende år, hvor Danmark har formandskabet for Østersørådet.

Østersørådet skal moderniseres, og vi skal insistere på en bred politisk dialog om de emner, der er afgørende for regionen. Det praktiske samarbejde er naturligvis vigtigt. Men Østersørådets største potentiale ligger i den værdipolitiske dialog, det kan fremme.

Det kan bidrage til et endnu tættere nordisk-baltisk samarbejde og til en bedre dialog med Rusland om vores fælles region.