Spring til indhold

Bekæmpelse af sult er en vigtig prioritet for mig som solidaritetsminister

 

Af Rasmus Prehn, minister for udviklingssamarbejde

Nordjyske Stiftstidende Himmerland, 2. august 2019

 

Hvad vil jeg som udviklingsminister gøre for at øge Danmarks bidrag til at forhindre sult i verden? Det spurgte Christian Juhl fra Enhedslisten mig om her i avisen i sidste uge. Det er et vigtigt spørgsmål – og et spørgsmål, der optager mig meget. Jeg har nemlig valgt at kalde mig solidaritetsminister, og med solidaritet mener jeg, at jeg vil kæmpe for alle dem, der ikke har de samme muligheder som mig. Derfor er bekæmpelse af sult meget højt på min dagsorden.

 

Heldigvis er antallet af mennesker, som sulter, næsten halveret i løbet af de seneste 20 år, og flere lande har stort set formået at udrydde sult. Vi har fået mere effektive systemer til at forudse sultkatastrofer, og vi kan derfor reagere langt hurtigere.

 

Men en ny rapport fra FN viser en bekymrende udvikling. Antallet af mennesker, som sulter, er steget for tredje år i træk. 821 millioner er kronisk underernærede – en stigning på 10 mio. siden året før. Det betyder, at 1 ud af 9 mennesker i verden jævnligt går sultne i seng. I Afrika er situationen særlig bekymrende: Her gælder det 1 ud af 5. FN peger på konflikter, klimaforandringer og økonomisk afmatning som primære årsager til den negative udviklingen. Men også økonomisk ulighed afspejles i antallet af folk, der sulter. Her skal vi også kæmpe for mere solidaritet, så skellet mellem rig og fattig bliver mindre. Dermed vil vi også arbejde for Verdensmål 10 om mindre ulighed.

 

Sult har store sociale, økonomiske og politiske konsekvenser for et land. Et barn, der sulter, risikerer at blive syg og vil ikke kunne få det fulde udbytte af f.eks. sin skolegang. Knaphed på mad kan også betyde, at børn slet ikke får mulighed for at komme i skole, fordi de bliver nødt til at arbejde for at hjælpe til familiens overlevelse. Sult gør landmænd og fabriksarbejdere mindre produktive. Og sultne bønder og hyrder kommer oftere i konflikt over f.eks. land og adgang til drikkevand til deres dyr. Unge mænd i landsbyer migrerer ofte til storbyer i jagten på arbejde og dermed muligheden for at kunne brødføde familien – og hvis jobmulighederne dér også viser sig minimale, kan dette bidrage til videre migration til bl.a. Europa.   

Årsagerne til sult er mange, og det er derfor en kompleks opgave at udrydde sult. Men vi skal lykkes med det, og jeg vil stædigt holde fast i FN’s Verdensmål nummer 2 om at udrydde sult inden 2030.

Det er naturligvis vigtigt at sætte ind med akut fødevarehjælp, når sultkrisen truer eller har sat ind. Men den akutte indsats kan ikke stå alene. Hvis vi for alvor skal løse problemet, er der behov for langsigtede løsninger, som tager fat i de bagvedliggende årsager. Løsninger, som gør mennesker til aktive aktører i skabelsen af deres egen fremtid og ikke til passive modtagere af fødevarehjælp.

Som solidaritets- og udviklingsminister er jeg stolt af, at Danmark påtager sig sin del af ansvaret for at udrydde sult. I 2019 har vi indtil videre bl.a. ydet 210 mio. kr. til FN’s Fødevareprogram (WFP). Flere danske civilsamfundsorganisationer arbejder også for at styrke fødevaresikkerhed. Vi bidrager også igennem EU, som i 2018 støttede humanitær fødevarehjælp med omkring 2,5 mia. kr. Lige nu holder vi skarpt øje med Afrikas Horn, hvor en ny fødevarekrise truer.

På det politiske plan arbejder Danmark for et endnu større fokus på fødevaresikkerhed, bl.a. gennem udvikling af nye finansieringssystemer og et tættere samarbejde med FN’s organisationer. Derudover indtræder Danmark i 2020 som formand for arbejdet under Fødevareassistancekonventionen, der skal styrke det internationale samfunds respons på fødevarekriser. 

Danmarks kamp mod sult rækker dog meget længere end blot fødevarehjælp.

Danmark har i mere end fyrre år levet op til FN’s mål om at give mindst 0,7 procent af BNI som udviklingsbistand. Hvis alle de EU-lande, der ifølge OECD giver udviklingsbistand, gav 0,7 procent af deres BNI i udviklingsbistand, viser beregninger, at det det sidste år ville have betydet 233 mia. kr. mere til verdens fattigste.

Gennem Danmarks langsigtede udviklingssamarbejde er vi med til at skabe modstandsdygtighed mod de chok, der skaber fødevarekriser såsom tørke, konflikter eller økonomiske kriser. Det gør vi blandt andet ved at styrke mulighederne for, at mennesker i udviklingslandene har adgang til uddannelse og sundhed, at deres rettigheder sikres, samt at der skabes jobs og bæredygtig vækst. Blandt de vigtigste indsatser er klimarelateret bistand, som – foruden andre formål – er afgørende i bekæmpelsen af sult. Danmarks klimarelaterede bistand ligger allerede højt, og vi er blandt de EU-lande, der giver relativt mest på området, typisk til de fattigste lande. Det er regeringens mål at styrke indsatsen ved at tage lederskab for den grønne omstilling og hæve ambitionerne for klima, miljø og natur markant i tråd med blandt andet Paris-aftalen.

Krig og konflikt er også blandt årsagerne til sult mange steder i verden. Også her spiller Danmark en vigtig rolle. Ikke mindst gennem den humanitære bistand. Danmark spiller også en vigtig rolle i forhold til at afværge konflikter. Via regeringens Freds- og Stabiliseringsfond bidrager vi til det internationale samfunds indsats for at fremme fredsopbygning og stabilisering i skrøbelige stater.

Det er en kæmpe opgave, men vi skal nå Verdensmål 2 om at udrydde sult i 2030. Det kræver global politisk vilje og innovative løsninger. For udryddelse af sult er et kollektivt ansvar og sultne mennesker er et kollektivt svigt. Et svigt som er uacceptabelt i det 21. århundrede. Og som solidaritetsminister er jeg parat til at tage kampen.