Spring til indhold

ESPO udskriver adgangsprøve for Regional security officers til European External Action Service

24.02.2015  12:48
European External Action Service (EEAS) søger ”Regional security officers” som skal være med til at rådgive om sikkerhedsspørgsmål. Tilmeldingsfristen er inden d. 24. marts 2015

Arbejdet som Regional security officers indebærer rådgivning samt tilsynsføring med de forskellige sikkerhedsprocedurer indenfor person-, vare- og informationssikkerhed. Desuden forventes man i stand til at håndtere og gennemføre foranstaltninger indenfor krisestyring. For at komme i betragtning skal man have mindst 3 års relateret erhvervserfaring. Stillingerne er placeret i de forskellige EU-delegationer og få i hovedkontoret i Bruxelles.   

Læs mere om stillingernes indhold på EPSOs (European Personnel Selection Office) hjemmeside her: Regional security officers and adviser

Ansøgning skal sendes elektronisk via EPSOs hjemmeside senest tirsdag d. 24. marts 2015 kl. 12.00 Bruxelles-tid i overensstemmelse med instruktionen på hjemmesiden. Det anbefales, at gå i gang med ansøgningsprocessen i god tid, da processen typisk tager lidt tid. Bemærk: ansøgninger modtaget efter kl. 12.00 tages ikke i betragtning.

For at kunne ansøge kræves statsborgerskab i et EU-land samt gode kommunikative og organisatoriske færdigheder. Det er endelig et krav, at man behersker mindst ét officielt EU-sprog fuldt ud (f.eks. dansk) og har arbejdskendskab til et af EU's hovedsprog, i.e. engelsk, fransk eller tysk.

Kontakt
Yderligere oplysning kan fås hos specialkonsulent Ane Andersen (aneand@um.dk)



Seneste nyt

    Se alle