Spring til indhold

EPSO udskriver AST-adgangsprøve til EU-parlamentet

19.12.2014  10:53
Europa-Parlamentet søger erfarne medarbejdere, som skal være med til at tilrettelægge Parlamentets daglige arbejde. EPSO har derfor udskrevet en AST-adgangsprøve med frist senest 13. januar 2015.

Arbejdet som assistent indebærer administrative og logiske opgaver i bred forstand. Stillingerne er i placeret i Europa-parlamentet i Bruxelles, men der må forventes arbejdsrelaterede rejser. For at komme i betragtning til stillingerne, skal man have mindst 3 års relateret erhvervserfaring.   

Læs mere om stillingsindhold på EPSOs (European Personnel Selection Office) hjemmeside her: Assistants in the field of parliamentary work

Ansøgning skal sendes elektronisk via EPSOs hjemmeside senest tirsdag d. 13. januar 2014 kl. 12.00 Bruxelles-tid i overensstemmelse med instruktionen på hjemmesiden. Det anbefales, at gå i gang med ansøgningsprocessen i god tid, da processen typisk tager lidt tid. Bemærk: ansøgninger modtaget efter kl. 12.00 tages ikke i betragtning.

For at kunne ansøge er det et krav, at man er statsborger i et EU-land og har gode kommunikative og organisatoriske færdigheder. Det er endelig et krav, at man behersker mindst ét officielt EU-sprog fuldt ud (f.eks. dansk) og har arbejdskendskab til et af EU's hovedsprog, i.e. engelsk, fransk eller tysk.

Kontakt
Yderligere oplysning kan fås hos specialkonsulent Ane Andersen (aneand@um.dk)



Seneste nyt

    Se alle