Spring til indhold

Mere Danmark i EU - kom og hør om EU-karriereveje 2 marts 2015

27.01.2015  23:21

Den 2. marts 2015 inviterer Dansk Industri, Djøf, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Udenrigsministeriet dig til at blive klogere på EU's karrieremuligheder og EU's adgangsprøver, og uanset om du er sprogekvilibrist, ingeniør eller samfundsfaglig – har mange års erfaring eller er helt grøn, så håber vi du kan få glæde af dette arrangement.

Kom og hør Udenrigsminister Martin Lidegaard fortælle om behovet for Mere Danmark i EU - og bliv klogere på EU's karrieremuligheder samt EU's adgangsprøve, concours.

Besøg også vores informationsstande hvor du f.eks. kan høre, hvordan det er at arbejde i Kommissionen, Parlamentet og EU's agenturer. Få de personlige beskrivelser af vejen til et EU-job - og høre om tips og tricks til, hvordan du kan forberede dig til EU's adgangsprøve.

Arrangementet foregår 

den 2. marts 2015 fra kl. 15:45 til 18:45

 i Dansk Industri, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København

Tilmelding senest den 23. februar 2015

www.djoef.dk/eukarriere.

Program

15.45 Ankomst og registrering

16.00 Velkomst v. europapolitisk chef Anders Ladefoged, DI - og arrangementschef Dave Fischer, Djøf

16.10 Mere Danmark i EU v. Udenrigsminister Martin Lidegaard

16.30 Karriereveje og adgangsprøve (concours) v. specialkonsulent Ane Kirsten Andersen, Udenrigsministeriet

17.15 Åbning af informationsstande (se hvilke nedenfor)

18.45 Tak for i dag

Informationsstande

1. Endnu mere om adgangsprøve, job- og karrieremuligheder i EU v/ EU karriereambassadører fra KU, CBS og RUC

2. Muligheder for tilskud til dit internationale mobilitetsophold gennem Erasmus+ programmet - v/Marianne Stig, International Coordinator; Københavns Universitet

3. Praktikmuligheder i EU's institutioner - v/ Carsten Sander Hansen, fuldmægtig, Europapolitisk kontor, Udenrigsministeriet

4. Arbejdet i EU´s institutioner - hør bl.a. hvad det vil sige at arbejde i Kommissionen og Parlamentet - v/ Sanni Olesen, kommunikationskonsulent, EU-Kommissionen og Louise Mortensen, kommunikationskonsulent, Europa Parlamentet

5. Jobmuligheder i EU's agenturer - v/ Nikolaj Bock, Special Advisor on International Affairs, Det Europæiske Miljøagentur

6. Arbejdet som projektleder i EU - den personlige historie fortalt af Sammy Lauritsen, projektleder, EU-Kommissionen

7. Arbejdet som tolk i EU - den personlige historie fortalt af Birte Møller, konferencetolk, EU-Kommissionen

8. Arbejdet som ingeniør i EU - den personlige historie fortalt af Jens Møller, sektionschef EuropeAid, EU-Kommissionen

9. Sådan forberedte jeg mig - tips og tricks v/ danskere der tog prøven i 2014: Sofie Linde, fuldmægtig, EU-koordinationen, Udenrigsministeriet og Sebastian Damm, student, Investeringsfremme og Innovation, Udenrigsministeriet.



Seneste nyt

    Se alle