Spring til indhold

Studiemateriale til forberedelse af EUs adgangsprøver

13.02.2014  11:35

Studiemateriale til EU's adgangsprøver

EU forventes at udskrive adgangsprøve for AC-generalister (AD 5-niveau) 13. marts med frist for tilmelding indtil 15. april 2014. Desuden forventes udskrevet en adgangsprøve inden for revision/regnskabskontrol (audit) med start den 20. marts, ligeledes på AD 5-niveau, og yderligere en prøve for eksperter i antikorruption og bekæmpelse af svig med start 27. marts, formentlig på AD 7-niveau.

Løbende opdatering om EU's adgangsprøver, herunder kompetenceudvikling, og andre oplysninger om internationale karrieremuligheder, vil ske på denne nyhedsportal om internationale stillinger. Personer med interesse for EU's adgangsprøver og karrieremuligheder – eller internationale stillinger i almindelighed – opfordres derfor til at abonnere på portalen.

Potentielle kandidater, der ønsker at forberede sig til adgangsprøverne, kan hos den kommercielle udbyder Arboreus købe en elektronisk prøvepakke med en dansk version af 2 x 60 ”typespørgsmål”, som de stilles ved den indledende PC-baserede del af adgangsprøven. Denne del omfatter opgaver i verbalt, numerisk og abstrakt ræsonnement, samt i faglig dømmekraft. Denne sidste gruppe spørgsmål stilles ved selve adgangsprøven på første fremmedsprog, og er derfor medtaget på engelsk i prøvepakken. Adgangskode til prøvepakken koster EUR 39, og kan fås ved direkte henvendelse til Arboreus på http://www.eutraining.eu/danish_mfa_special_offer .

Det er også muligt at købe en lærebog – the Ultimate EU Test Book – på engelsk. Den giver en udmærket oversigt over adgangsprøvernes rationale, indhold og format, og omfatter desuden en lang række praktiske øvelser, med svar og forklaring, inden for adgangsprøvens fire hovedområder. Bogen kan købes direkte hos forlaget - http://ebiz.turpin-distribution.com/products/247325-the-ultimate-eu-test-book-administrator-ad-edition-2013.aspx - for GBP 30.

Gratis studiemateriale kan i begrænset omfang findes på EPSOs hjemmeside på hovedsprogene - http://europa.eu/epso/apply/sample_test/index_en.htm . Desuden vil EPSO, som en del af tilmeldingen til adgangsprøven, udbyde en række testspørgsmål til brug for kandidaternes ”egenvurdering” af deres forudsætninger for at bestå adgangsprøven.

 

 



Seneste nyt

    Se alle