Spring til indhold

Danmark skal til eksamen i menneskerettigheder - indsend dit bidrag

17.02.2015  11:52
Danmark skal til eksamination i menneskerettigheder (UPR) i januar 2016.

Danmark skal til eksamination i menneskerettigheder (UPR) i januar 2016. Sammen med Institut for Menneskerettigheder leder Udenrigsministeriet processen, der inkluderer private borgere, civilsamfundet (NGOer) og en række ministerier. Møder og folkehøringer rundt omkring i Danmark, Grønland og på Færøerne skal bidrage til en rapport, der forelægges FN i oktober 2015. På baggrund af rapporten vil alle FN-medlemslande i januar 2016 have mulighed for at fremsætte spørgsmål og anbefalinger til Danmark på menneskerettighedsområdet.

Du har mulighed for at deltage i processen bl.a. ved at indsende dit bidrag til Danmarks UPR-proces om menneskerettighederne her i landet.