Spring til indhold

EU og Japan sætter i dag nye standarder for samhandel, den 1. februar 2019

Kronik i Børsen af udenrigsminister Anders Samuelsen, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer Anne Lawaetz Arhnung, administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen, og administrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen Ida Sofie Jensen

Vi har vidst det længe. På trods af hvad nogen vil have os til at tro, så bliver vi rent faktisk rigere af at handle med hinanden. Mere handel er vejen frem i en verden, hvor økonomisk vækst ikke kan tages for givet.
Det er noget, vi kan nikke genkendende til i Danmark, hvor vi har nydt godt af et globalt udsyn, og hvor international handel har været et vigtigt grundlag for vores økonomi.
Det er en klar forudsætning for frihandel, at vi har en regelbaseret verdensorden. Hvis vi ikke har regler, som vi i fællesskab er enige om, kan international handel hurtigt blive et offer for protektionisme.

Frihandel er reguleret samhandel
Handel skal selvfølgelig ske under ordnede forhold, så de fordele, der kommer af øget udbud og konkurrence, ikke sker på bekostning af forbrugerbeskyttelse, sociale hensyn eller noget helt tredje. Det skal med andre ord være en konkurrence på lige og rimelige vilkår.
Det kan EU’s frihandelsaftaler levere på. Det bedste eksempel er EU’s frihandelsaftale med Japan, som træder i kraft i dag.
Der er tale om den hidtil største og vigtigste frihandelsaftale, som EU nogensinde har indgået. Aftalen dækker næsten 30 procent af den globale økonomi, og sætter helt nye standarder for alt lige fra beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder til god selskabsledelse.
Med aftalen sender EU og Japan et vigtigt strategisk signal i en tid, hvor den handelspolitiske dagsorden ellers er domineret af toldkrige og pres på det internationale handelssystem.   
Aftalen har et kæmpe potentiale til at løfte dansk eksport til Japan, når aftalen er fuldt indfaset.
Japan er i dag verdens tredje største økonomi, og med et BNP, som er næsten 16 gange så stort som Danmarks, er Japan en attraktiv handelspartner. 

De danske styrkepositioner
Danske virksomheder har en lang tradition for tætte relationer til Japan. Særligt inden for fødevarer, lægemidler og søtransport, er eksporten til Japan allerede stor og yderligere stigninger forventes som følge af aftalen. Det betyder milliarder af ekstra eksportkroner til Danmark og danske virksomheder, der samtidig veksles til danske arbejdspladser.
Eksporten af danske landbrugs- og fødevarer til Japan har allerede i dag en værdi af 5,5 mia. kr. årligt. Danmark er i dag den tredjestørste eksportør af grisekød til Japan. Med aftalen får danske slagterier endnu bedre muligheder på det japanske marked. Det er godt nyt for beskæftigelsen på de danske slagterier.
Det japanske marked er også det fjerdestørste marked for dansk producerede lægemidler. Over de sidste tre år er eksporten af danske lægemidler til Japan steget med 15 pct. Også her kommer vi til at stå stærkere med den nye aftale.
Med en dansk eksport af søtransport til Japan på 2,7 mia. kr. i 2017 er Danmark og Japan væsentlige partnere på det maritime område. Japanske værfter har leveret hundredvis af de skibe, som danske rederier benytter over hele verden. Med aftalen kan det samarbejde fortsætte til gavn for begge parter.

Frihandel kræver politisk vilje
Men store handelsaftaler som dagens aftale mellem EU og Japan kommer ikke af sig selv. Det kræver mange års hårdt arbejde. Forslaget til forhandlinger af EU’s frihandelsaftale med Japan blev for eksempel fremlagt under det danske EU-formandskab i 2012.
Og det kræver vedvarende politisk engagement at sikre, at EU når i mål med forhandlinger af nye frihandelsaftaler. For ikke alle lande er lige så bevidste om frihandlens gevinster som Danmark. Derfor er Danmark også blandt de lande i EU, der presser hårdest på for flere aftaler.
Det er ikke en selvfølge, at den politiske vilje fortsat vil være tilstede i EU.
Danmark og dansk erhvervsliv har historisk set altid gået forrest i EU for at sikre udsyn og handel. Det har vi gjort, og det vil vi fortsat gøre, i tæt samarbejde med de lande og erhvervsorganisationer, der deler vores syn på handel og vækst. 
Vi har haft en meget stærk samarbejdspartner i Storbritannien og en række britiske erhvervsorganisationer. Det samarbejde kan vi desværre ikke længere læne os op ad, når Storbritannien træder ud af EU.
Det kræver derfor en øget indsats af Danmark og dansk erhvervsliv for at få skabt nye alliancer inden for EU, hvis vi fremadrettet skal sikre en ambitiøs handelsdagsorden i EU. Det arbejde er i allerede i gang og vil fortsætte i de kommende år.
Det vil være stadig mere væsentligt, hvis vi fortsat vil nyde godt af den velstand og beskæftigelse, der følger af at være et lille land med eksportorienterede virksomheder.
Der er ingen tvivl om, hvad alternativet til en ambitiøs handelsdagsorden i EU vil være. Det vil være, at vi bliver fattigere. Ikke rigere.