Spring til indhold

Tale ved EU-Kommissionens Europakonference 2013

Tale ved EU-Kommissionens Europakonference den 3. maj 2013

Write html text here

Jeg vil gerne takke for invitationen til at tale ved denne traditionsrige konference. Fremtidens Europa er et emne, som ligger mig meget på sinde, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens kontorer i Danmark for at invitere mig her i dag.

At forudsige hvordan EU ser ud i morgen er som bekendt ikke en nem opgave. Men det er vigtigt at gøre forsøget. Dels for at forstå, hvordan vi skal indrette os i dag, men også så vi bedre er i stand til at præge fremtiden.

Én ting er sikkert. Det EU, som vi kendte før krisen, er grundlæggende forandret. Og konturerne til det EU, som tegner sig på den anden side af krisen, er fortsat uklare. Udviklingen kan man enten vælge at være passiv tilskuer til. Eller man kan være aktiv deltager. I regeringen vælger vi det sidste. Derfor ønsker vi, at vi også herhjemme tager debatten om EU’s udvikling, og om Danmarks rolle og placering heri.

Regeringens holdning er krystalklar. Danske interesser varetages bedst ved at være så tæt på kernen i EU som muligt. Det er her, vi hører til. Det er her, vores fremtid ligger – en let omskrivning af H.C. Andersens ”herfra min verden går”.

[VÆKST OG BESKÆFTIGELSE]
Her og nu er en af EU’s hovedopgaver at bidrage til at skabe mere fokus på vækst og beskæftigelse. Noget som alle EU-lande har brug for i øjeblikket.

Vi er kommet langt i forhold til at skabe en mere robust ramme for vores økonomiske samarbejde, blandt andet ved at sikre bedre forhold for beskæftigelse og bæredygtig vækst. De institutionelle og juridiske tiltag, som vi iværksætter med henblik på at sikre en effektiv Økonomisk og Monetær Union, er ikke mål i sig selv. Det er midler til at nå målet.

For mig er det vigtigt, at vi har fokus på ”hele 3 ting på én gang”: sunde offentlige finanser, gode og nødvendige reformer og fokus på at skabe arbejdspladser. Disse elementer er ikke hinandens modsætninger, men nærmere forudsætningen for, at vi kan få gang i hjulene igen.

I mange europæiske lande er borgerne hårdt ramt af den økonomiske krise. For at sikre et konkurrencedygtigt Europa fremover, er det helt centralt at have fokus på at få væksten tilbage til vores region. Her giver tiltag på fælleskabsniveau  mening, fordi vores økonomier i dag hænger så tæt sammen.

Vi har et særligt ansvar for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden i Europa. Tallene er alarmerende. 7,5 mio. unge europæere er hverken i uddannelse eller job. I de sydeuropæiske lande står det værst til. Ledigheden blandt unge mellem 15 år og 24 år har i Spanien rundet 55 %. I Grækenland er det endnu værre. Knap 60 % af de unge er arbejdsløse. Der er en reel risiko for at tabe en europæisk generation på gulvet, og det vil være en tragedie

Det er naturligvis vigtigt at huske, at beskæftigelsespolitik først og fremmest er et nationalt ansvar. Men sammen kan vi gøre mere end hvis vi går i hver sin retning.

Derfor er det positivt, at man også kan gøre noget på EU-niveau. Vi  blev i slutningen af februar enige om en ”unge-garanti”, der lægger op til en mere målrettet indsats . Og i EU’s nye flerårige budget er der afsat 6 mia. euro til netop indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed. Det er vigtige skridt i den rigtige retning.

At få gang i væksten vil også have en positiv indvirkning på ungdomsarbejdsløsheden. Fra dansk side var vi derfor meget tilfredse med, at der i EU’s nye flerårige budget bliver afsat flere ressourcer til forskning, uddannelse, infrastruktur og mere fokus på miljø, klima og energi. Med andre ord: flere penge til bæredygtige vækstorienterede politikker. Det var netop, hvad vi aktivt arbejdede for i hele forhandlingsforløbet. Vi mangler naturligvis stadig Europa-Parlamentets godkendelse af det flerårige budget, men jeg er ikke i tvivl om, at de vil støtte vækstskabende tiltag.

Det var også glædeligt, at vi under dansk EU-formandskab kom i mål med Vækst- og Beskæftigelsespagten, og nu sættes alle sejl ind for at føre pagten ud i livet. Et af elementerne er at få gang i det uudnyttede potentielle, vi stadig har i det indre marked.  

I den kommende tid har vi i EU fortsat fokus på at skabe arbejdspladser. På EU-topmødet i maj vil stats- og regeringslederne tale om energi, herunder hvordan energipolitikken også kan være med til at skabe vækst og styrke konkurrenceevnen. Til efteråret har EU-topmødet innovation og det digitale indre marked på dagsordenen. Copenhagen Economics vurderer, at BNP i EU vil kunne stige med op til 4 %, hvis et digitalt indre marked fuldføres inden 2020.

Et andet vigtigt element er EU’s indgåelse af frihandelsaftaler med tredjelande. En realisering af EU’s bilaterale frihandelsdagsorden vurderes at kunne øge EU’s BNP med 2 pct, skabe 2 millioner nye jobs og løfte EU’s samlede eksport med op mod 6 pct. Frihandelsaftaler med USA og Japan vil alene tegne sig for næsten halvdelen af den samlede effekt.
Disse eksempler blot for at understrege den målrettede opmærksomhed blandt EU-landene på højeste plan for at sætte ind, hvor man kan, for at skabe vækst.

Alle ved, at der fortsat skal arbejdes hårdt for at komme ud af krisen. Vi er på vej i den rigtige retning, men der er stadig lang vej endnu
 
[DANMARK I EU]
Udviklingen i EU stiller et land som Danmark over for nogle helt grundlæggende valg – ikke mindst i lyset af vores euro-forbehold. Hvor skal vi placere os, hvilke nye initiativer skal vi gå med i? Ønsker vi at tage et medansvar for, at eurozonen kommer ud af krisen, eller står vi os bedre ved at lægge afstand? Hopper vi på Englandsbåden, eller vil vi hellere køre over Fehmern-broen?
Når vi skal finde ud af det, skal vi benytte os af dansk pragmatisme. Vi vil derfor tage stilling til nye initiativer fra sag til sag bl.a. ud fra et grundlæggende ønske om, at Danmark skal være så tæt på kernen i Europa som muligt. På den måde når vi de bedste resultater. Der kan ikke gives nogen facitliste på forhånd.
F.eks. kan vi ikke tage stilling til, om vi skal med i et fælles europæisk banktilsyn, der kan beslutte hvilke banker der kan lukkes, før vi kender betingelserne og spillereglerne for, hvordan afvikling af systemiske banker - og dermed også nogle af vores banker - skal kunne håndteres.

At være tæt på kernen betyder også, at vi kan agere som en troværdig partner i det europæiske samarbejde. Det er helt afgørende for mig at vi støtter de tiltag, som styrker eurozonen, og vi bidrager i forhandlingerne til at finde gode løsninger for EU og for Danmark. Det er vores tilgang, vores måde at være medlem af EU på.
EU er ikke et tag-selv-bord. Uanset om vi vil det eller ej, er vi som et lille land med en åben økonomi dybt påvirket af udviklingen i de andre europæiske lande. Derfor er svaret, at EU er den bedste platform for dansk indflydelse på udviklingen. Regeringen ønsker et stærkt Danmark i et stærkt EU.
Det giver os mulighed for at være med til at træffe gode beslutninger i EU til gavn for de europæiske borgere.
 
[DEMOKRATISK LEGITIMITET OG UK]
Jeg forstår godt, at mange mennesker synes, at den europæiske beslutningsproces kan virke langsommelig. Det er der ikke noget nyt i. Rygtet siger, at Willy Brandt tilbage i 1970’erne har sammenlignet forhandlingerne i Europa med et kærlighedsforhold mellem elefanter:
”Alt forløber på et højere niveau, det hvirvler meget støv op – og det varer meget længe, førend der viser sig et resultat”.
Det er prisen vi må betale for et demokratisk system med de rette kontrolmekanismer, hvor alle medlemsstaterne såvel som EU-institutionerne skal spille deres respektive roller. Sådan en proces kan være svær at forene med en virkelighed, hvor udviklingen i de finansielle markeder går stadig hurtigere. Det er et dilemma, som vi må leve med.

Og vi overvejer løbende, hvordan vi kan sikre den demokratiske legitimitet i takt med, at samarbejdet udvider sig til nye områder.
I denne diskussion er den danske regerings holdning klar: Demokratiet er nu engang stærkest forankret i de enkelte medlemsstater og deres parlamenter. Det betyder ikke, at institutionerne i Bruxelles ikke spiller en vigtigt rolle i forhold til demokratisk legitimitet. Det gør de, og det skal de blive ved med.

Vi bevæger os nu mere og mere ind på områder, som er de nationale parlamenters kompetence. Her tænker jeg på for eksempel på de nationale budgetter, strukturreformer og arbejdsmarkedet. Netop derfor er vi nødt til at finde nye måder at engagere vores nationale parlamenter endnu mere på i europæiske beslutninger og vejen hen imod disse beslutninger.

For at sikre transparens og demokratisk legitimitet må vi også finde nye måder at forstå og bringe liv til for eksempel nærhedsprincippet. I Lissabontraktaten har vi forpligtet os til at tage beslutninger så tæt på borgerne som muligt. Her er et bærende princip, at EU ikke skal tage beslutninger, som kan tages mere effektivt på det nationale, regionale eller lokale niveau.

På et tidspunkt, hvor vi er i færd med at styrke den Økonomiske og Monetære Union for at stabilisere euroområdet, er det vigtigt at have for øje, at vi ikke strækker os ud over det, som er nødvendigt. Det er ikke alle problemer, som kræver et svar fra EU.
 
[EUROPAPOLITISK AFTALE]
Netop i disse dage arbejder vi på at udforme en ny europapolitisk aftale. Vi har besluttet at sætte os sammen for at blive enige om vores vej i EU anno 2013. Det er en aftale, som skal danne grundlag for Danmarks europapolitik i mange år fremover.

For regeringen er det vigtigt, at dansk europapolitik hviler på det bredset mulige flertal i Folketinget.  Det har vi en lang tradition for i Danmark. Den nuværende europapolitiske aftale er fra 2008, og den var grundlaget for, at vi ratificerede Lissabon-traktaten. Siden er der som bekendt sket meget i EU, ikke mindst forårsaget af økonomiske og finansielle udfordringer.

Derfor har vi i regeringen ønsket at supplere aftalen fra 2008. Aftalen vil udlægge situationen i EU i dag efter fire års økonomisk krisehåndtering, herunder Danmarks placering og ambitionerne for fremtiden. Den vil beskrive udfordringerne for Europa i en verden med øget konkurrence fra de nye vækstmarkeder. På den baggrund vil den opstille overordnede pejlemærker for Danmarks ageren på væsentlige politikområder.

Det er min ambition, at vi skal blive enige, inden vi går på sommerferie. På de møder jeg har haft indtil nu, fornemmer jeg allerede en god og konstruktiv vilje hos mange partier til ny europapolitisk aftale. Det vil være et stort skridt, hvis vi kan opnå enighed om, at Danmark skal placere sig så tæt på kernen som muligt. Det har vi ikke tidligere fastslået i en europapolitisk aftale.
Vi ønsker at opstille grundlæggende principper, som vi opererer ud fra. Og på den baggrund vil vi sikre, at vi vurderer hvad der er i Danmarks interesse.
 
[DANSKERE I EU]
Regeringen har også taget fat på det problem, som udspringer af, at en række danskere ansat i EU’s institutioner over de kommende år vil gå på pension. Det kan føre til, at Danmark over en årrække bliver underrepræsenteret. Samtidig tager for få unge kampen op med EU’s berygtede concours. 

Jeg har derfor taget initiativ til at nedsætte en task-force, der skal bidrage til at vende udviklingen med færre danskere i EU's institutioner. Jeg har bedt vores tidligere minister og landbrugskommissær Mariann Fischer Boel om at lede arbejdet, og jeg venter mig meget af resultaterne.

 
[AFSLUTNING]
Det europæiske samarbejde står i disse år over for en af sine største udfordringer nogensinde. Hvordan – og i hvilken form – EU kommer ud på den anden side af krisen er af afgørende betydning for Danmark. Derfor engagerer regeringen sig i løsningerne og søger bredest mulig opbakning blandt Folketingets partier. Vi arbejder aktivt hen imod målet om et stærkt, åbent og effektivt EU, som fremmer vækst og beskæftigelse og har Danmark som et centralt medlem. 

Vi kommer ikke til at spå om fremtiden, men vi vil gøre, hvad vi kan, for at forberede os på fremtiden.

Tak for jeres opmærksomhed.