Spring til indhold

Frihandel: Rusland på WTO-kurs

Lene Espersens kronik i Jyllands-Posten den 15. december 2010.

Vejen er banet for, at der kan sættes fart på de multilaterale forhandlinger med Rusland om landets optagelse i WTO. Russisk medlemskab kan være en stor gevinst for dansk eksport.

Af LENE ESPERSEN

Rusland er en vigtig strategisk partner for EU og for Danmark.
Derfor er det glædeligt, at EU og Rusland på topmødet i sidste uge kunne afslutte de indbyrdes forhandlinger om WTO-medlemskabet - det er noget, vi fra dansk side har arbejdet for. Der er nu behov for en ekstra indsats i det multilaterale spor, så Rusland kan blive medlem af WTO i 2011. Det vil gøre det lettere for danske virksomheder at eksportere til Rusland og investere på det store russiske marked.

Men vi er ikke i mål. Rusland har forhandlet om medlemskab af WTO siden 1993.

Der har været tale om et ikke kun langstrakt, men undertiden også noget slingrende forløb, hvor man ind imellem kunne komme lidt i tvivl om Kremls reelle interesse for WTO-medlemskabet.

Som det er sædvanlig praksis i disse optagelsesprocesser, er forhandlingerne foregået dels i multilateralt regi i WTO i Genève, dels bilateralt mellem Rusland og de vigtigste af landets handelspartnere. I 2004 nåede EU og Rusland således til enighed om en aftale om de betingelser, som Rusland skulle opfylde, for at Ruslands medlemsansøgning kunne støttes af EU. Stemningen var dengang lettere euforisk, idet man forventede, at EU-Ruslands-aftalen ville give et tiltrængt løft til forhandlingerne i Genève.

Sådan kom det desværre ikke til at gå. Forhandlingerne fortsatte, men i slæbegear, og da finanskrisen ramte, tyede Rusland - i klar modstrid med de forpligtelser, landet havde påtaget sig i den bilaterale aftale med EU - til forskellige protektionistiske foranstaltninger i form af arbitrære toldforhøjelser og andre handelsbarrierer i et forsøg på at afbøde krisens værste virkninger for de hjemlige producenter.

Rusland indførte også en eksporttold på råtræ, og jernbanegodstarifferne, der diskriminerede mod udenlandske destinationer, blev opretholdt. Den aftalte tilpasning af Ruslands veterinærbestemmelser til internationalt anerkendte standarder blev heller ikke gennemført.

Situationen blev yderligere kompliceret, da Rusland, Kazakhstan og Hviderusland i 2009 besluttede at indføre en toldunion fra den 1. januar i år og samtidig søgte om en fælles optagelse i WTO. Sidstnævnte beslutning blev dog omgjort, da det hurtigt stod klart for Rusland, at det ville betyde, at Ruslands optagelse ville blive udsat på ubestemt tid.

Meldingen fra højeste politisk hold i Rusland har siden været, at Rusland alligevel ønsker at blive optaget på egen hånd, og at det skal ske hurtigst muligt.

Dette efterår nåede USA og Rusland frem til en forståelse vedr. deres bilaterale udeståender i forbindelse med optagelsesforhandlingerne.

Dette lagde et vist pres på EU, og efter intensive forhandlinger nåede EU og Rusland i slutningen af november til enighed om en aftale vedrørende de sidste udestående spørgsmål i det bilaterale forhandlingsspor.

Der er således fundet en for EU tilfredsstillende løsning på de russiske eksportafgifter samt de diskriminatoriske jernbaneafgifter.

Derudover har EU og Rusland aftalt, at de bilaterale handelsrelationer skal forbedres.

Fra Kommissionens side har man opfordret Rusland til at tilpasse landets veterinærregler til internationalt anerkendte standarder, og EU har udtrykt forventning om, at Rusland fra nu af fastlåser told- og markedsadgangsvilkår for EU's eksport til Rusland. Rusland skal ligeledes sikre, at rammevilkårene for EU's direkte investeringer ikke forringes.

Vejen skulle hermed være banet for, at man kan sætte alle ressourcer ind på at få færdiggjort de multilaterale forhandlinger i Genève. Her udestår stadig en del arbejde med en række spørgsmål herunder flere, som EU også lægger vægt på. Det drejer sig bl. a. om rammebetingelserne for direkte investeringer, veterinærbestemmelserne og kødimportkvotesystemet samt ikke mindst spørgsmålet om, hvordan Ruslands WTO-medlemskab kan kombineres med landets forpligtelser under toldunionen med Kazakhstan og Hviderusland. Der vil endvidere være behov for politiske konsultationer med Georgien for at forhindre, at dette WTO-land blokerer for Ruslands optagelse.

Om alt går vel, vil Rusland kunne optages i WTO i 2011 - 18 år efter, at forhandlingerne blev indledt.

Der vil være betydelige fordele forbundet med Ruslands WTO-medlemskab - både for Rusland og for EU. Verdensbanken har således anslået, at Ruslands BNP på mellemlangt sigt vil stige med 3,3 pct. som følge af medlemskabet. De største gevinster vil være en følge af liberaliseringen af vilkårene for udenlandske investeringer i servicesektoren (banker, forsikring og telekommunikation), som vil sænke omkostningsniveauet i Rusland.

Nedsættelse af toldsatserne vil dog også give visse fordele. Den langsigtede effekt af medlemskabet forventes imidlertid at blive endnu større takket være de afledte konsekvenser af det forbedrede investeringsklima og andre dynamiske effekter.

For EU's virksomheder vil den vigtigste effekt af Ruslands WTO-medlemskab være, at Rusland bliver inddraget i et internationalt samarbejde med klare spilleregler, hvilket vil skabe øget stabilitet og forudsigelighed for vore eksportørers og investorers rammevilkår på det russiske marked. Dette er en vigtig forudsætning for det kvalitative og kvantitative løft i handelen og de direkte investeringer, som vi alle gerne ser. Russisk medlemskab af WTO vil måske også på lidt længere sigt bane vej for den vision, som premierminister Putin luftede, da han for nyligt besøgte Tyskland - nemlig en frihandelszone fra Lissabon til Vladivostok.