Spring til indhold

Diplomater og honorære konsuler i Danmark

Formål

Udenrigsministeriet behandler dine personoplysninger og evt. personoplysninger om medfølgende familie og private tjenestefolk med følgende formål:

  • For at kunne behandle din eller din arbejdsplads’ henvendelse til Udenrigsministeriets Protokol samt
  • For at kunne samarbejde med andre offentlige myndigheder og private virksomheder om opgaver, der er pålagt Udenrigsministeriet og/eller andre offentlige myndigheder, herunder særligt i forbindelse med:
    • Udstedelse af opholds- og arbejdstilladelse
    • Udstedelse af ID-kort
    • Udarbejdelse af diplomatliste
    • Udstedelse af certifikat til køb af afgiftsfri køretøjer
    • Udstedelse af skrivelser til andre offentlige myndigheder
    • Ydelse af momsrefusion
    • Orientering om diplomaters lovovertrædelser
    • Udnævnelse af honorære konsuler

Retsgrundlaget

Retsgrundlaget for Udenrigsministeriets behandling af dine personoplysninger følger af:

  • Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a, b, c, d og e
  • Databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, litra a, b og g
  • Databeskyttelsesforordningen artikel 10
  • Databeskyttelsesforordningen artikel 87
  • Databeskyttelseslovens § 8
  • Databeskyttelsesloven § 11, stk. 1
  • Lov om Udenrigstjenesten § 1
  • Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser, jf. lov om diplomatiske forbindelser
  • Diverse værtskabsaftaler med internationale organisationer, jf. Lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer
  • Udlændingelovens § 47, stk. 1
  • Momslovens § 45

Kategorier af personoplysninger

Afhængig af din sag, behandler vi følgende kategorier af personoplysninger om dig:

  • I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6: Navn, adresse (både nuværende og tidligere privatadresse samt nuværende arbejdsadresse), fødselsdato, køn, e-mail (både privat- og arbejdsmail), telefonnummer (både privat- og arbejdsnummer), titel, nationalitet, fødselssted, civilstand, evt. familierelationer (ægtefælle/partner og børn) samt disses personoplysninger, pasnummer, ID-kortnummer, dato for hhv. ind- og udrejse af Danmark
  • I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 10 og databeskyttelseslovens § 8: Oplysninger om strafbare forhold
  • I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 87 og databeskyttelseslovens § 11: CPR-nummer
  • I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 9: Race og etnisk oprindelse, seksuel orientering samt helbredsoplysninger

Modtagere eller kategorier af modtagere

Udenrigsministeriet kan videregive personoplysninger om dig til andre offentlige myndigheder samt til private virksomheder, hvis henvendelsen har relevans for Udenrigsministeriets eller disse myndigheders opgavevaretagelse.

Hvis vi modtager en anmodning om aktindsigt i den sag, som dine personoplysninger indgår i, skal vi normalt videregive oplysningerne, medmindre oplysningerne er fortrolige.

 

Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

Der overføres som udgangspunkt ikke oplysninger til tredjelande. I enkelte tilfælde, kan det dog potentielt forekomme, at der vil ske overførsel af personoplysninger til ambassader beliggende i tredjelande, f.eks. i det tilfælde, at en ambassade (der ligger i et tredjeland) er sideakkrediteret til Danmark.

 

Opbevaring af personoplysninger

Når der ikke længere foreligger et retligt eller administrativt behov for behandling af personoplysninger om dig, bliver disse kasseret (slettet).

Kontakt

DATAANSVARLIG
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon: +(45) 33 92 00 00
Telefax: +(45) 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
CVR nr. og momsnr.: 43271911

 

UDENRIGSMINISTERIETS DATABESKYTTELSESRÅDGIVER (DPO)
Jake Lillethorup Mahs
Databeskyttelsesrådgiver (DPO)
E-mail: dpo@um.dk