Spring til indhold

Job- og karrieremuligheder i EU

16.02.2016  15:42
Der er mange veje til en karriere i EU, uanset om du sigter mod en fastansættelse ved en af EU's institutioner, et praktikophold eller et arbejde i en af de mange organisationer, hvis arbejde er fokuseret på EU. Kom og hør nærmere om dine muligheder den 4. marts 2016 på Københavns Universitet mellem kl. 16:00 – 19:00.

I samarbejde mellem DJØF, Udenrigsministeriet, Uddannelse- og Forskningsministeriet samt EU-karriereambassadører på KU og CBS stilles der denne fredag eftermiddag skarpt på dine karrieremuligheder i EU.

Jens Nymand Christensen, vicegeneraldirektør i EU Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur byder velkommen og dernæst sætter EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager scenen med sit oplæg om ”Mere Danmark i EU”. Derefter skitserer Daniela Cervova fra EPSO (EU's Personaleudvælgelses-kontor) de mange forskellige muligheder for ansættelse i EU.

I anden halvdel af arrangementet får du mulighed for at gå i tættere dialog med en række ressourcepersoner, som stiller deres viden og erfaring til rådighed.

Så uanset om du har nogle års erfaring som kandidat, lige er blevet færdig på studiet eller stadig er i gang med uddannelsen, får du en unik mulighed for at få førstehånds-informationer om de mange veje til en karriere i EU og inspiration i forhold til din egen karriereplanlægning.

Program

Kl. 16:00 Velkommen. Jens Nymand Christensen, vicegeneraldirektør i EU Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur

Kl. 16:15 EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager om ”Mere Danmark i EU”

Kl. 17:00 Daniela Cervova fra EPSO (EU's Personaleudvælgelseskontor) om de mange karriereveje i EU

Kl. 17:30 Pause, hvor der serveres lidt at spise og drikke

Kl. 18:00 Informationsstande åbner - du får mulighed for at besøg tre af standene - af hver et kvarters varighed.

Stand 1
Adgangsprøven (concours) til de faste stillinger v/Daniela Cervova fra EPSO (EU's Personaleudvælgelseskontor)

Stand 2
Praktikmuligheder i EU’s institutioner v/EU karriereambassadørerne:
Louise Kofod Thomsen (CBS), Christian von Stamm Jonasson (CBS) og Kasper Rasmussen (KU)

Stand 3
Muligheder for tilskud til dit internationale mobilitetsophold gennem Erasmus+ programmet v/Nikolaj Borreschmidt, Erasmus+ Project Coordinator

Stand 4
Arbejde i EU Kommissionen v/Policy Officer Sammy Lauritsen, ansat i Kommissionens General-Direktorat for retlige anliggender og forbrugere (DG Justice)

Stand 5
Jobmuligheder i EU's agenturer v/ Nikolaj Bock, Special Advisor on International Affairs, Det Europæiske Miljøagentur

Stand 6
Mit arbejde som embedsmand i EU v/Jens Møllenbach Møller, Udenrigsministeriet

Stand 7
Mit arbejde som assistent for MEP Bent Bendtsen v/politisk rådgiver Xenia Hesting

Stand 8
Mit arbejde som lobbyist i EU v/ adm. direktør Søren Hyldstrup Larsen i Nordic Logistics Association. Søren er også formand for netværket Djøf Belgien.

Kl. 18:55 Tak for i dag

Kl. 19:00 Slut.

TILMELDINGEN skal ske via følgende link: https://www.djoef.dk/kurser-og-arrangementer/arrangementer/emne/arrangement.aspx?m4c=9071&m4cct=2292&title=Job-%20og%20karrieremuligheder%20i%20EU



Seneste nyt

    Se alle