Spring til indhold

Teknologi skal give nye veje til at finansiere udvikling i Afrika

05.04.2019  14:47
Kom til endags-konference om nye digitale løsninger inden for finansiering og regulering i Afrika d. 30. april.

Afrikanske lande gennemlever en digital revolution. På tværs af Afrika springer nye måder at arbejde med teknologiske løsninger frem. Samtidig står mange lande på kontinentet overfor en dyb gældskrise, som frarøver dem muligheden for at levere på Verdensmålene.

Men nu kan ny teknologi inden for finansiering og regulering åbne nye veje til at finansiere services til fattige befolkninger - og til at skabe mere gennemsigtighed i hvordan udviklingsbistand bruges.

Det kan for eksempel være teknologier, der bygger på blockchain, kunstig intelligens og cloud computing.

Udenrigsministeriet er medvært for en endags konference sammen med Sustainable Digital Finance Alliance og Copenhagen FinTech Lab som udforsker mulighed og risici i digitalisering af de afrikanske landes økonomier. Resultatet af konferencen vil være et indspil til FN’s General Sekretærs High Level Task Force for Digital Finansiering af Verdensmålene.

Konferencen finder sted 30. april i Eigtveds Pakhus, Strandgade 25, København.

Læs mere og tilmeld dig her: https://copenhagenfintech.dk/events/fintech-regtech-innovation-for-africa/