Spring til indhold

Hyppigt stillede spørgsmål om hjemflytning til Danmark for udlandsdanskere i Storbritannien

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Hvordan påvirker Brexit mine rettigheder, hvis jeg flytter hjem til Danmark?

Danske statsborgere vil altid kunne flytte tilbage til Danmark.

Er du dansk statsborger og bor i Storbritannien, når landet træder ud af EU, og du siden hen flytter hjem til Danmark, kan du medregne beskæftigelses-, bopæls- og forsikringsperioder og lignende fra Storbritannien i grundlaget for en række ydelser i Danmark. Det gælder f.eks. arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge i Danmark.

No deal-Brexit: Rettigheder for borgere i en overgangsordning (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)

Generel information og vejledning om sociale ydelser på beskæftigelsesområdet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)

Området er reguleret af Brexit-loven, som etablerer en midlertidig overgangsordning på borgerområdet, som i vidt omfang viderefører gældende rettigheder indtil en permanent ordning vedtages.

Kan jeg få mine britiske kvalifikationer anerkendt og få autorisation i Danmark?

Ja, du kan stadig få anerkendt britiske kvalifikationer og få autorisation til at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark.

Har du opnået kvalifikationerne senest på udtrædelsesdatoen, kan din ansøgning i en overgangsperiode blive behandlet efter EU's regler.

Har du opnået kvalifikationerne efter udtrædelsesdatoen, vil dine kvalifikationer blive vurderet og anerkendt efter de regler, der gælder for kvalifikationer fra lande uden for EU og EØS.

Hvad Brexit betyder for dig, der gerne vil arbejde i Danmark med britiske kvalifikationer. (Uddannelses- og Forskningsministeriet)

Området er reguleret af Brexit-loven, som etablerer en midlertidig overgangsordning på borgerområdet, som i vidt omfang viderefører gældende rettigheder indtil en permanent ordning vedtages.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind